Naturbaseret

Mentoring

Et rum til retning, udvikling og trivsel

Jeg tilbyder individuel mentoring i naturen til mennesker, der har brug for støtte til at finde retning, skabe overblik eller navigere i en periode med forandring.

Vi går, står eller sidder i naturen, mens vi taler om det, der fylder. Naturen giver plads til at sænke tempoet, mærke efter og se situationen fra nye perspektiver.

Min tilgang er nærværende, ressourceorienteret og praksisnær. Vi tager udgangspunkt i dig, dine erfaringer og dine muligheder og ser samtidig på de rammer, du er en del af.

Vi kan blandt andet arbejde med

  • retning i uddannelse, arbejdsliv eller hverdagsliv
  • overbelastning og behov for bedre balance
  • forandringer og livsovergange
  • relationer og samarbejde
  • egne ressourcer, behov og handlemuligheder
  • at skabe rammer, der understøtter din trivsel
  • konkrete næste skridt

Hvad kan du få ud af mentoring?

Et større overblik over det, der fylder, nye perspektiver og støtte til at finde din egen vej videre.

Målet er ikke, at jeg skal give dig svarene, men at du får bedre mulighed for at finde dem selv. 

Men jeg hjælper dig med at skabe overblik og skabe rammerne omkring dit hverdagsliv og retning i livet. 

Mentoring til ansatte

Mentoring kan også tilbydes gennem organisationer og arbejdspladser som et individuelt tilbud til ansatte. Det kan være relevant for medarbejdere, der har brug for et fortroligt rum til at skabe overblik, finde nye perspektiver eller få støtte til at navigere i arbejdslivets krav og muligheder.

Mentoringen tager udgangspunkt i det hele menneske og i samspillet mellem mennesket og de rammer, vi indgår i. Fokus er på trivsel, ressourcer, deltagelse og muligheder for at skabe et arbejdsliv, der hænger bedre sammen.

For arbejdspladsen kan mentoring være en måde at understøtte medarbejderes trivsel og tilknytning, samtidig med at den enkelte får et rum, hvor egne behov, ressourcer og handlemuligheder kan undersøges.

Mentoring kan tilbydes som et enkeltstående forløb eller som et løbende tilbud til medarbejdere.

Praktisk

Samtalerne foregår udendørs i naturen og tilpasses vejr, tempo og dine behov.

Jeg tilbyder en gratis afklarende samtale på 30 minutter, hvor vi taler om, hvad du har brug for, og om naturbaseret mentoring er den rette ramme.

Pris: 1.100 kr. pr. time

Afbud eller ændring skal ske senest 24 timer før. Ved senere afbud opkræves halv betaling.

Kontakt

Ring på 27 13 82 93, så finder vi et tidspunkt og en naturramme, der passer til dig.